En række skiltepyloner er gennem tiden blevet produceret og monteret i samarbejde med flere danske skiltefirmaer. Skilte kan enten monteres direkte på gittermasten eller gittermasten kan ”indpakkes” i panelplader, hvorpå reklameskilte så monteres.
Udformningen og højde af skiltepylonen varierer meget, men typisk 3 kantet og højde 20-30 m. Vi arbejder meget tæt sammen med skiltefirmaer for at opnå det præcise æstetiske udtryk for masten.
Vi leverer komplette pylonprojekter med fundament, gittermast, mastemontage og montage af panelplader, hvorefter skiltefirmaet så kommer og monterer deres skilte.